Dræber solcreme koralrevene?

Dræber solcreme koralrevene?

Din solcreme dræber koralrevene. Dette er et emne, der er blevet diskuteret meget i medierne den sidste stykke tid.
Googler man sætningen kommer der et hav af forskellige artikler op, der belyser forskellige aspekter af sagen. Det kan være svært at navigere rundt i al den information og nå til bunds i, hvad det er i solcreme, der skader koralrevene og hvad man som forbruger kan gøre for at værne om havene og koralrevene uden at skulle undgå brugen af solcreme, da dette kan have alvorlige konsekvenser for vores sundhed og ikke mindst vores hud.Dette indlæg er skrevet for at belyse flest mulige aspekter af sagen så du kan blive klogere på emnet. BEAUTYCOS tager ikke stilling til, hvad der er rigtigt og forkert, men ønsker blot at hjælpe vores læsere med at få en øget forståelse så I føler jer bedre klædt på til at tage den helt rigtige beslutning, der passer bedst til jeres holdninger.

kemikaliet Oxybenzone har vist sig at skade korallerne
Ny forskning fra Archives of Environmental Contamination and Toxicology viser, at solcreme er med til at skade koralrev verden over, da visse kemikalier i solcreme er skadelige for korallerne.  Der er nævnt flere ingredienser online, der er skyld i af solcreme har denne dødelige effekt på koraler, men den fælles holdning er at den store synder har vist sig at være Oxybenzone. Forskere har fundet ud af, at der er de højeste koncentrationer af kemikaliet iblandt de koralrev, som er hyppigst besøgt af turister.
Koralrevene verden over er allerede i en sårbar tilstand og dette kemikalie er med til at forværre deres tilstand gevaldigt. Disse resultater kan være med til at forklare, hvorfor der sjældent opstår nye koralrev.
Oxybenzone ændrer korallernes dna og gør dem mere følsomme over for blegning samt forårsager hormonforstyrrelser, som får unge koraller til at lukke sig om deres eget skelet og herved kan korallerne ikke overleve. Det er bevist at mellem 6000 og 14.000 ton solcreme hvert år ender i koralrev, og størstedelen af det indeholder Oxybenzone.
Hawaii er blandt andet et af de steder, hvor forskerne har fundet den højeste koncentrat af Oxybenzone og derfor har den Amerikanske delstats guvernør, David Ige blandt andet underskrev en lov, der forbyder det skadelige kemikalie.
Dog er der også forskere, der mener at det er den globale opvarmning, der er den største årsag til at koralrevene ikke kan overleve og at solcreme ikke gør megen forskel i det store regnskab.

Hvad er Oxybenzone?
Oxybenzone er et UV filter, der findes i mere end 35000 forskellige solcremer på verdensplan.
Kemikaliet er en del af det, der kaldes et kemisk solfilter, som trænger ind i det øverste hudlag. Når UV-strålerne rammer huden, absorberer dette filter UV-strålingen, så den ikke når ned i de nedre hudlag og forårsager solskader. Et fysisk filter derimod, lægger sig som en tynd hinde oven på huden og reflekterer solens stråler væk fra huden. Dette kaldes også for mineralsk solcreme.

kemisk og fysisk solfilter

kemisk og fysisk solfilter

Den anden side af medaljen
Men der er også en anden side af sagen. Selvom mange støtter op omkring Hawaiis beslutning om at forbyde kemikaliet møder beslutningen også en del kritik. Ved at forbyde Oxybenzone, fjerner vi et eller flere produkter, som har vist sig at være både sikre, men også yders effektiv mod solskader og hudkræft.
Det er dog oftest de ældre solcremer fra Amerikanske eller asiatiske mærker, der indeholder det koral-skadelige kemikalie. Dette skyldes, kort fortalt, at solfiltre i USA er et lægemiddel, hvilket gør det kostbart og meget kompliceret for Amerikanerne at få godkendt nye og mere moderne solfiltre som dem vi bruger i Europa. Et godt råd er derfor, at sørge for at have købt alt det solcreme I skal bruge på ferien hjemmefra.

Der findes alternativer
Måske sidder du men en klump i halsen ved tanken om at den solcreme du bruger kan være med til at skade koralrevene og påvirke vores økosystem. Men den gode nyhed er, at der heldigvis findes alternativer, som gør at du kan beskytte både din hud og koralrevene.
Mange Europæiske solcreme producenter producerer i dag solcreme serier enten med kemisk eller fysisk solfilter, så det gør det nemmere for forbrugerne at vælge en solcreme uden Oxybenzone.
En god tommelfingerregel er derfor, at bruge solcreme med fysisk/mineralsk solfilter istedet for kemisk solfilter, da disse ikke indeholder det omtalte kemikalie. Solcreme med fysisk solfilter lægger sig ovenpå huden således så solens UV strålerne reflekteres væk fra huden. Den lægger sig oftest som en hvid film og kan føles fedtet på huden, hvorfor denne oftest vælges fra hos forbrugeren.
Ønsker du slet ikke at bruge solcreme er den eneste mulighed for dig at tage tøj på i solen. Ifølge dermatologer er tøj ligeså effektivt som solcreme, med forbehold for hvilket stof man vælger. Man kan endda få tøj, der er lavet specielt til at være UV beskyttende når man blandt andet skal snorkle eller på badeferie. Ulempen er dog, at det kan være varmt at have tøj på i varmen og at det ikke kan dække hele kroppen.
Dog kan man håbe på, at det øgede kendskab til emnet og pressedækningen kan være med til at presse producenter til at udvikle nye solcremer uden kemikalier, der skader koralrevene samtidig med at beskytte huden mod solskader.

Hos BEAUTYCOS forhandler vi primært solcremer fra Europæiske producenter og fra producenter, der ikke inkluderer det omtalte kemikalie i deres solprodukter. Nedenfor kan du se vores favoritter af solprodukter uden Oxybenzone fra blandt andet Australian Gold og Piz Buin:

beautycos-solbeskyttelse-koral-01

Australian Gold – Botanical Sunscreen

beautycos-solbeskyttelse-koral-02

Australian Gold Sunscreen

beautycos-solbeskyttelse-koral-03

Piz Buin

 

1

Del dette indlæg

Indsæt en kommentar