Få mere ud af dit stylingjern – tips og care guide

Få mere ud af dit stylingjern – tips og care guide

Et glattejern eller krøllejern giver en verden af muligheder for at prøve smukke hårstyles af – og nettet bugner af spændende tutorials der lærer dig, hvordan du gør. Men de færreste ved, hvordan de bedst kan opnå gode resultater med deres stylingjern og undgå skader på både håret og jernet. Vi har samlet en håndfuld tips til brug og care lige her.

1. Brug heat protectors

Du kan undgå en masse slid og skade på håret, ved at benytte styling-produkter særlig skabt til varmestyling. Ikke alene beskytter de håret mod varmen –  de hjælper også med at føre håret lettere gennem f.eks. glatte- og krøllejern og har hver især særlige egenskaber, der gør det lettere at opnå den specifikke styling du ønsker.

beautycos-glattejern-tips-guide-pleje-kroellejern-styling-haartoerrer-foentoerrer-heat-protector-01

Fra venstre: Kerastase Nutritive Crème Magistrale, ghd Heat Protect Spray, ghd Straight & tame Cream, Kerastase Discipline Fluidissime, Schwarzkopf Osis+ Session Label Miracle 15, Schwarzkopf Osis+ Curl Honey.

2. Varmestyle kun tørt hår

Hvis du varmestyler dit hår imens det stadig er fugtigt, bliver det nærmest svitset i det fordampende vand. Dampen giver øget varme og du ender med at beskadige håret endnu mere, end hvis det var tørt.

3. Opdel håret i mindre totter

Mange forsøger at glatte eller krølle alt for store dele af håret på én gang – nogle gange i et forsøg på at få varmestylingen hurtigere overstået og derfor skåne håret. Men faktisk skåner man håret mere, ved at opdele det i endnu mindre totter, når de varmestyles. Derved forkorter man den tid, håret er udsat for varme og opnår et bedre resultat.

beautycos-glattejern-tips-guide-pleje-kroellejern-styling-haartoerrer-foentoerrer-03

Fra venstre: ghd Gold Professional Styler glattejern og ghd Air Limited Edition Nocturne Collection Professional Hairdryer.

Pas godt på dit stylingjern

Det er ikke kun håret, du skal passe godt på. Hvis du følger disse 6 råd, kan dit stylingjern holde i årevis og blive ved at give dig fantastiske resultater.

1. Rengør dit stylingjern inden brug

Er varmepladerne på dit krølle- eller glattejern snavset kan det resultere i, at varmen ikke fordeler sig ordentligt og produktet mister derfor sin effekt. Sørg for at rengøre dit stylingjern mindst en gang om ugen med en ren og tør klud.

2. Rens din føntørrer fri for støv

Hvis din føntørrer er fyldt med støv, risikerer du, at motoren overophedes og går i stykker. Nogle føntørrere har et støvfilter man kan tømme, så tjek din produktvejledning eller din føntørrer efter sådan ét.

3. Sluk dit stylingjern når du ikke bruger det

Hvis du slukker dit stylingjern, når du ikke bruger det, forhindres både unødigt slid og risikoen for at brænde sig minimeres.

4. Lad dit stylingjern køle helt af

Stylingjern skal være helt afkølede, før du pakker dem væk. Ellers kan de brænde mærker i ledningen eller der, hvor du lægger dem hen. Det anbefales du bruger en varme-resistent taske (som tit medfølger) når du pakker dit stylingjern væk.

5. Hæng ikke dit stylingjern eller føntørrer op i ledningen

Det belaster ledningen, hvis den skal bære vægten af dit stylingjern eller føntørrer. Se også forklaringen herunder.

6. Sno ikke ledningen omkring dit stylingjern

Det er vigtigt, at du ikke snor ledningen rundt om dit stylingjern eller føntørrer, når du pakker det væk. Ledningen er mest skrøbelig der, hvor den forbundet til varmeredskabet og det er oftest her den går i stykker eller får en løs forbindelse. Derfor anbefaler vi, at det foldes let sammen og lægges sammen med produktet – ligesom den var, da du modtog den som ny. Sørg for at de første 10-20 cm af begge ender af ledningen ikke er bøjet.

Rigtig god fornøjelse med dit stylingjern!

1

Del dette indlæg

Indsæt en kommentar