Gør-det-selv brudemakeup

Gør-det-selv brudemakeup

Vil du gerne lægge din egen brudemakeup eller have din veninde til at hjælpe dig, så får du hermed en gør-det-selv guide til, hvordan du skaber et klassisk og naturligt men betagende look.
Selvom smagen indenfor makeup er forskellig fra person til person vil mange brude gerne have et simpelt look, der passer til en hvid brudekjole på deres store dag.
Vi guider dig til, hvordan du bedst muligt (og hurtigt) forbereder huden på makeup, viser det nemmeste teknikker og præsenterer dig for produkter, der gør at din makeup holder hele dagen og natten.

Hudpleje er Alfa og Omega

Hvis du gerne vil have en jævn og fejlfri makeup på den store dag er det vigtigt at du forinden sørger for at holde huden velplejet. En velplejet hud er nøglen til en perfekt makeup. Brug derfor lidt ekstra tid i dagene op til dit bryllup på at pleje huden med masser af fugt.
Start gerne flere uger før brylluppet med en god fugtmaske som du bruger én gang om ugen.
Selvom man som brud har travlt og er meget spændt op til brylluppet, hvilket gør at man ikke sover meget om natten, må man ikke undervurdere, hvor vigtigt skønhedssøvn er. Skulle det ske for dig, at du simpelthen ikke kan sove, så kan dulme dine hævede øjne og reducere poser under øjnene med en øjencreme eller øjenmaske.

Et par gode råd

  • Prøv så vidt som muligt at holde dig fra dybde rensende behandlinger i ugen op til brylluppet, da huden er kan være ekstra følsom hvis du er stresset.
  • Tag ikke brudekjolen på, før du er helt færdig med makeuppen på bryllupsdagen. Der skulle jo nødig komme makeup rester på kjolen.
  • Det er næsten altid bedst at vælge en klassisk makeup, enten med gyldne, brune eller rosa nuancer. Det giver det bedste resultat, hvis du skal have en hvid eller meget lys brudekjole på.
  • Gyldne og rosa nuancer fremhæver blå og grønne øjne.
  • Har du mørke øjne, kan du benytte en mere udvidet farvepalette
  • Fokuser kun på et område i ansigtet; øjne eller læber. Bruger du en kraftig læbefarve såsom rød bør du tone øjenmakeuppen en del ned og omvendt.
  • Brude makeup handler generelt om at vælge et enkelet og elegant udtryk.

Start med at lægge en jævn base

Efter hudplejen er det vigtigt med en god primer, der sørger for at makeuppen lægger sig jævnt på huden og holder længere.
Start med en concealer, og påfør den de nødvendige steder såsom under øjnene, omkring næsten, hagen og evt. læberne.
Påfør herefter en god foundation, der giver et mat resultat så huden ikke skinner på billeder, som har en høj dækkeevne og lang holdbarhed. Dette kan for eksempel være L´Oréal Infallibe 24-Matte foundation, der giver en frisk fornemmelse og holder op til 24 timer.

Loreal infallible 24h- matte 24 golden beige 35ml

Afslut med en god pudder, der også har en høj dækkeevne og lang holdbarhed.

Få et friskt look med highlighter

En god highlighter fremhæver det du ønsker i ansigtet, giver masser af glød og er essentielt til et bryllup, hvor der bliver taget masser af billeder.
Der findes highlightere i forskellige nuancer, så det er med at finde en, der passer til din hudtone. Er du i tvivl om farven går du aldrig galt i byen med en lys highlighter, da den giver en frisk glød. Prøv for eksempel E.l.f. Baked Highlighter i farven Moonlight Pearls, der også giver en smule shimmer.

elf baked highlighter - moonlight pearls

Påfør highlighteren på næsebenet, under brynene, over kindbenene og lige over overlæben eller andre steder, hvor du har ansigtstræk som du ønsker at fremhæve.

 

 

 

 

 

Øjne

Start med at tegne dine bryn op med en bryn pen, både omkring brynene for at forme dem og for at tegne dem op. Brug herefter en bryn gel for at forme brynene og sætte dem på plads. Denne sørger også for at dine bryn holder hele dagen og natten.
Et godt tip er at farve brynene med bryn farve en uge inden bryllupsdagen. Så er de nemme at tegne på på dagen.
Som tidligere nævnt anbefaler vi lyse og lette nuancer til øjnene, især hvis du har lyse øjne.
Er du modig og har styr på teknikkerne kan du sagtens begive dig ud i en farvepallette som E.l.f. Eyeshadow pallette, som kommer i lækre nude og jordnære nuancer.

elf eyeshadow palette - need it nude 83328

Ønsker du en mere simpel løsning og har måske ikke så meget tid på dagen kan du blot bruge en smuk lys øjenskygge, gerne med lidt shimmer såsom NYX Baked Shadows. 

Nyx baked shadow Easy rider Nyx baked shadow Euphoria Nyx baked shadow supernova Nyx baked shadow shira

 

Når det kommer til vipperne kan du enten vælge en mascara, der giver både fylde og længde. Et godt tip er at bruge en vandfast mascara, da man skal regne med at der er en stor chance for at du fælder en tåre eller to under ceremonien. Ønsker du ekstra længde og fylde kan du også overveje at bruge falske øjenvipper. Disse skal enten påføres med lim eller er allerede inkluderet med lim.

Læber 

Oftest vælger bruden en let og neutral farve til læberne, da dette passer bedst til et naturligt og klassisk look. Du kan dog sagtens bruge en lys lyserød eller fersken nuance alt efter hvilken farve du har på øjnene. Nogle kan godt lide en mat læbestift, da denne holder hele dagen. Men andre vælger en shiny lipgloss da dette tilføjer friskhed til dit look og er virkelig flot på billeder.

Kinder

Udover at bruge en highlighter for at fremhæve kindbenene er det ofte også flot med en naturlig og let blush for at give lidt farve til kinderne og skabe et mere friskt look.
Brug gerne en helt sart rosa eller en fersken farve, blot for at markere kinderne en smule.
NYX powder blush er en pudret blush, der er let at blende ind i huden og giver et naturligt resultat med en smule farve. Start med kun at påføre en smule blush og opbyg herefter intensiteten så du ikke får for meget på kinderne.

NYX powder blush pinched NYX powder blush peachNYX powder blush muave

Brug en finishing spray for at sikre at makeuppen holder.

En setting spray er ligeså vigtig som en primer, da den holder makeuppen på plads og sikrer at den holder længere, samt at den ikke fader ud.

 

0

Del dette indlæg

Indsæt en kommentar