Lyserøde favoritter

Lyserøde favoritter

Vi elsker makeup og accessories i smukke lyserøde nuancer, til sommer, og derfor har vi samlet nogle af vores yndlings produkter til jer – som naturligvis alle er lyserøde.

1. E.l.f. Gotta Glow Lip Tint – Perfect Pink

For mig er en fugtgivende læbestift et must-have om sommeren, da mine læber godt kan virke tørre i varmen. Jeg har altid en læbepomade med en smule farve liggende i tasken som jeg bruger flittigt når jeg er på arbejde. Jeg kan godt lide naturlige farver, der tilpasser sig læbernes nuance, så jeg blev med det samme smask forelsket i Gotta Glow Lip Tint fra E.l.f. Den giver masser af fugt og næring til læberne, da den indeholder shea butter og så tilfører den også en smuk lyserød nuance på læberne, som tilpasser sig læbernes naturlige farve. Dette betyder også at farven ændrer sig fra person til person. Hos kvinder, der med mere blodrøde læber har denne tendens til at blive mere pink end hos dem, der har mindre røde læber i forvejen. Derfor synes jeg også altid, at farven synes naturlig på læberne. Derudover elsker jeg at man kan påføre den ligesom en læbepomade, uden at skulle bruge et spejl og uden at skulle bekymre sig over om at man nu har læbestift i hele ansigtet. Bryder du dig ikke om perfect pink eller ønsker du variation findes den heldigvis også i en lækker Perfect Peach farve.

Som du måske har læst, i vores tidligere indlæg på bloggen, er det pang farver, der er denne sommers helt store trend, når det kommer til neglelak. Tyrkis, orange, rød, pink og gul er bare nogle at de farver der hitter lige for tiden. Men når det så er sagt (eller skrevet), så går man aldrig galt i byen med en smuk lyserød farve på neglene – både på tæerne og på hænderne.
Muchi Muchi fra Essie er en af mine all time favorites som jeg altid skal have stående hjemme. Det er også altid denne jeg bruger når jeg ikke kan beslutte mig for hvilken farve jeg skal lakere mine negle med. Den sarte lyserøde nuance passer til alt tøj, da den ikke stjæler opmærksomheden fra dit outfit.
Bryder du dig ikke om Muchi Muchi har Essie et bredt udvalg af lakker i alle mulige lyserøde nuancer – alt efter om du ønsker en lyserød, der er endnu mere sart som for eksempel Mademoiselle eller endnu mere pigmenteret som Madison Ave-Hue.
Hvis der er et makeup produkt, hvor jeg bevidst næsten altid vælger en lyserød eller pink nuance så er det ved min blush. Der er intet smukkere end kulørte kinder. En pink/lyserød nuance giver ofte et opkvikkende look, især hos kvinder, som er meget lyse i huden og som også har lyst hår. Derudover er jeg virkelig blevet fan af creme blushen og det er især Luminous Créme Blush fra Younglood, der har vundet en plads i mit hjerte. Det er en oliefri creme blush, der ligger sig naturligt på huden og er super nem at påføre. Den blender sig hurtigt og effektivt sammen med din foundation og holder hele dagen.
Farven Taffeta giver en svag lyserød farve til kinderne og passer perfekt til dig, der ønsker et naturligt look blot med en smule farve.

4. Abercrombie & Fitch First Instinct – for her

First Instinct for Her fra Abercrombie & Fitch er, udover sin fine enkle flakon, en dejlig lyserød sommerduft, der minder mig om sommerferie og blomster enge. Duften er en feminin og legende kombination af blomster og uimodståelig forførelse uden at være for tung. Den er frisk, sensuel og sprudlende.
Den indeholder magnolia, kombineret med frugtige undertoner, som sammen skaber et friskt og sensuelt første indtryk. I duftens hjerte mødes vild orangeblomst og åkande og gør den sprudlende og feminin. Basen af amber, tonkabønner og musk gør duften dyb og betagende.
Jeg elsker historien bag parfumen, som er bygget på det magiske øjeblik, hvor to mennesker mødes og tiltrækningen er intens og instinktiv. Det er en duft, der er både fængende og karakteristisk – skabt til kvinden der følger sit instinkt. I og med, at det er en frisk duft, men med intense undertoner får du en duft, der er ideel til om sommeren, da duften varer ved uden at føltes for tung.

5. Everneed Karla kugleøreringe – sart lyserød

Kugleøreringe er efterhånden blevet et kæmpe hit og fås i alle mulige farver og størrelser. De er super smarte fordi der sidder en lille kugle foran øret samt en stor kugle bagved, som giver et smart moderne look. Jeg faldt over disse Karla kugleøreringe, da vi modtog disse fra Everneed i foråret og den sarte lyserøde farve fangede med det samme min interesse. Jeg må ærligt indrømme, at jeg har et svagt hjerte for alt lyserødt så dette var nok også derfor jeg forelskede mig i denne farve. De fås blandt andet også i hvid perlemor og sky blue, som er en sart pastel blå farve.

6. Richmond and Finch Pink Marble 

Da jeg begyndte på dette indlæg var der en ting som jeg med sikkerhed vidste, at jeg bare måtte inkludere og det var Pink Marble cover fra Richmond and Finch. Det smukke lyserøde marmor cover er et af bestsellerne fra mærket og jeg forstår godt hvorfor. Det er både praktisk, stilfuldt og med smukke marmor detaljer, der gør coveret trendy og feminint. Som en ekstra lille bonus har mærket faktisk også lavet en tilhørende powerbank formet som en læbestift samt i samme farve og motiv som coveret.

 

Dette indlæg er skrevet af Louise Iversen
Social Media og PR ansvarlig hos BEAUTYCOS

ny

 

 

 

0

Del dette indlæg

Indsæt en kommentar