Skrub, Peeling og Eksfoliering

Skrub, Peeling og Eksfoliering

Kært barn har mange navne. Det samme gælder denne hudoptimerende behandling.

Du har helt sikkert hørt om at peele huden, og du har højst sandsynligt også prøvet det, men hvor meget ved du egentlig om denne hudpleje teknik?

I dette indlæg vil jeg gennemgå den klassiske, mekaniske peeling.

Kunne du tænke dig at læse mere om den kemiske peeling, også kendt som frugtsyre peeling kan du læse om det i et andet blogindlæg lige her.

Hvad definere en mekanisk peeling?

En mekanisk peeling, er et produkt som indeholder korn, organisk materiale, perler eller andet der bl.a. bruges til at skrubbe døde hudceller væk.

Hvorfor skal jeg peele?

Brug af en mekanisk peeling kan gøre en kæmpe forskel for de fleste hudtyper og hudtilstande.

En peeling fjerner døde hudceller, stimulere cellefornyelsen og skaber optimal blodgennemstrømning. På den måde får du en meget sundere hud og dette er også et super godt angreb mod ældningstegn i huden.

De døde hudceller der ligger på hudens overflade, afstødes langsomt, og dette tempo kan man selv sætte en smule fut i. Ved at skrubbe det døde og grå hud af, oplever du huden klarer op og får en meget flottere og sundere glød.

En peeling er også et rigtigt godt redskab til dig som har tendens til tilstopninger. Ved at skrubbe hudens overfladen et par gange om ugen, sørger du for at kanalerne i huden ikke tilstoppes, og talget med lethed kan komme ud, og ikke ophobes i huden, for til sidst så at blive en hudorm eller en bums.

Hvor ofte må jeg bruge min peeling?

De fleste peelinger skal bruges 2-3 gange om ugen for optimal effekt, men læs altid anvisningen på det specifikke produkt.

Min hud er sensibel, må jeg gerne peele alligevel?

Trods en sart hud, må du gerne peele, men i nogle tilfælde kan huden være så sensitiv, at du skal undgå den mekaniske peeling og bruge en kemisk eller en enzym peeling.

Herunder  kan du se hvilken peeling der passer perfekt til din hud.

Tør og dehydreret hud:

Babor Cleansing Sugar Oil Peeling er en fed, olieret, balm lignende masse, med store sukker “korn” som plejer og eksfoliere. Produktet efterlader huden næret og smidig.

Fedtet og uren hud:

Murad Pore Reform Skin Smoothing Polish er ideel til dig der ønsker en peeling med små korn. Den indeholder samtidig glykol- og salicylsyre, som opløser fedt og talg fra huden.

Ru og ujævn hud:

Caudalie Deep Cleansing Exfoliator har små naturlige mikrokorn, fra majs som er effektivt polere de dumme ujævnheder( ofte hudorme) på næsen og andre steder.  Grapefrugt, mynte og sød appelsin, giver en fornemmelse velvære og efterlader huden glat og fri for urenheder.

Sensitiv og sart hud:

Babor Cleansing Gentle Peeling kan bruges af alle hudtyper, også den sarte. Fine, afrundede ferskenkerner eksfolierer skånsomt, mens plantelipider virker fugtgivende på huden.

Pigmenteret hud:

Det fleste peelinger har en eller anden effekt på hyperpigmentering, afhængig af årsagen til dine pigmentpletter. AHAVA Facial Renewal Peel er en super lækker mulighed.

Peeling blog

 

 

0

Del dette indlæg

Indsæt en kommentar